Ugyldige løfter

Begreb

Løftegiver ønskes, af en eller anden grund, at blive fritaget for sit løfte.
F.eks. er han måske blevet narret eller truet til at afgive det.

Hovedårsager til løfters ugyldighed

1. Tilblivelsesmangler
    Løftet er blevet ”født” på den forkerte måde

2. Habilitetsmangler
    LG har ikke evnen til at handle, f.eks. under 18 – se bilag 1

3. Indholdsmangler
    Løftet strider imod en præceptiv lov eller ærbarheden

Stærke ugyldighedsgrunde
Løftegiver bindes aldrig, idet LG ingen garderingsmuligheder har. (Undtagelser: § 28,2 og § 32,2)

Falsk
Løftegiveren har ”afgivet løftet” fordi tredjemand eller løftemodtager har afgivet den i
løftegiverens navn.

Eksempler på dette er f.eks. PFA-sagen, hvor Rasmus Trads (T) lavede falske garantier i PFAdirektør Andre Lublins (LG) til diverse løftemodtagere.

Løftegiveren bindes aldrig!

Forfalskning
Løftegiveren har afgivet løftet, men det oprindelige korrekte løfte er senere blevet ændret af
enten en tredjemand eller løftemodtager.

Eksempler på dette kunne f.eks. være hvor løftegiver har underskrevet en kontrakt med
løftemodtager, hvor løftemodtageren efterfølgende har ændret vilkårene.

Løftegiveren bindes aldrig!

Voldelig kompulsiv trang (Aftaleloven § 28)
Løftegiveren har afgivet et løfte pga. enten:

1. Voldsanvendelse
2. Trusler om øjeblikkelig vold
3. Mekanisk tvang (ulovlig ført hånd)

Denne ugyldighedsgrund er kun betinget stærk ifølge § 28 stk. 2. Dette betyder at løftegiveren
bindes overfor en godtroende løftemodtager, hvis løftegiveren ikke straks efter tvangen er
ophørt reklamerer (§ 40) overfor løftemodtageren.

Forvanskning
Løftets indhold bliver ændret under transporten fra løftegiveren til løftemodtageren, f.eks. ved
en teknisk fejl i fax eller modem.

Denne ugyldighedsgrund er også kun betinget stærk ifølge § 28 stk. 2. Dette betyder i dette
tilfælde at løftegiveren bindes overfor en godtroende løftemodtager, hvis løftegiveren ikke
straks når han opdager det f.eks. på baggrund af en ordrebekræftelse giver besked til
løftemodtageren om forvanskningen.

Svage ugyldighedsgrunde
Løftegiver bindes, hvis løftemodtager er i god tro, da løftegiver har garderingsmuligheder.
Løftegiver bindes ikke, hvis løftemodtager er i ond tro.

Svig (Aftaleloven § 30)
Løftegiver har været udsat for, at løftemodtager eller tredjemand har givet enten
1. Væsentlige urigtige oplysninger eller
2. Fortiet væsentlige ting

NB!

Aftaleloven § 30 stk. 2. Omvendt bevisbyrde

Udnyttelser/åger (Aftaleloven § 31)
Løftegiver har været udsat for, at løftemodtager eller tredjemand har udnyttet en
svaghedstilstand hos løftegiver. F.eks. manglende indsigt, pengenød (risikoafvejning),
letsindighed, afhængighedsforhold, og løftemodtager har opnået en betydelig økonomisk
fordel.

Fejltagelse (Aftaleloven § 32 stk.1)
Løftegiver har begået en fejl. F.eks. tegnsætningsfejl, regnefejl, prismærkningsfejl,
forglemmelser, misforståelser og lignende.

Striden mod alm. hæderlighed (Aftaleloven § 33)
Aftaleloven § 36 om moralsk elestikregel har næsten ”taget over”.

Proforma (Aftaleloven § 34)
En aftale på skrømt. Man ”lader som om”.
F.eks. indvandrere som gifter sig med kusiner/fætre bare for, at på den måde få dem til landet.

Generalklausulen (Aftaleloven § 36 og 38)
• Urimelige/uredelige aftaler
• Moralsk regel/skøn
• Opsamlingsbestemmelse

Svigtende forudsætninger
Individuelle forudsætninger

Undtagelser
• Væsentlighed for løftegiver
• Kendelighed for løftemodtager
• Relevant (= hvem bør bære risikoen)

 

Tilbage