Association:

Det man kommer til at tænke på, når man læser, hører eller ser et bestemt ord, billede osv.

Besjæling:

Konkrete (håndgribelige) ting, dyr eller planter tillægges menneskelige egenskaber, fx "Nu breder Hylden de svale Hænder mod Sommernatten" eller ”Skovens øjenbryn”. Tænk også på HC Andersens dyre- og planteeventyr, f.eks. Den grimme Ælling og Grantræet

(er en slags metafor - sammenlign med personifikation)

Billedplan:

Det plan der belyser realplanet, fx Dit ansigts buskede skrænt

Grafisk analyse:

Adskiller visse strofer eller verslinjer sig tydeligt fra de andre i

det ydre (lay-out, linjelængde)?

Lyrik to slags:

1. Musiknær/ rytmisk lyrik: Stroferne udgør et regelmæssigt mønster af trykstærke og tryksvage stavelser – kan altså synges, er sangbar. Man kan være sikker på, at antallet af trykstavelser i strofe 1, verselinje 1 er det samme som i fx strofe 5, verselinje 1. Enderim optræder hyppigt i musiknær lyrik. Eksempel: Se under Strofe

2. Prosanær lyrik (prosadigte, knækprosa) har mere fri og uregelmæssig trykfordeling (rytme) – kan ikke synges. Oftest uden enderim.

Eksempel – Vita Andersen: Fredag, lørdag, søndag

Metafor:

Digterisk billede. Forstås altid overført og kan ofte defineres som et sammenstød mellem forskellige planer (emneområder eller sfærer). Der er to slags:

a. Kombineret metafor:

En sådan foreligger, når både billedplanet og realplanet optræder. Fx Fjern de ulækre pølsefingre, mand! Eller Dit ansigts buskede skrænt

b. Egentlig metafor:

En sådan foreligger, når kun billedplanet optræder. Fx Flyt pølserne, mand!

Personifikation eller personificering:

Abstrakte (uhåndgribelige) begreber gøres konkrete eller tillægges menneskelige egenskaber, f.eks. manden med leen (døden) eller amoriner (små elskovsguder afbildede som bevingede børn)

(er en slags metafor – se også: Besjæling)

Plan:

Emneområde, sfære

Realplan:

Det plan der beskrives ved hjælp af metaforen (allerhyppigst er menneskeplanet) – fx Dit ansigts buskede skrænt

Rimtyper:

1. Konsonantrim: to eller flere ord indledes med samme konsonant: Brændt barn skyr ilden; Canon kan

2. Vokalrim: to eller flere ord indeholder samme trykstærke vokal: elskede Erling; dage i haven

3. Enderim: identiske (eller næsten identiske) endestavelser (ørerim/øjerim): Byde/fryde; hjerte/smerte; sted/med; plads/gas



Sammenligning:

En formulering af typen: A er (lige)som B. Fx Jeg vil forgaa ... som et udslettet spor. Eller: de gamle lig der mod Søen stunded – der er altså ingen døde mennesker her!



Strofe/Rimstilling:

Fx:

Nu er han gået og mit sind er tømt a

for gamle klager og forslidte ord b

det hele er kun noget vi har drømt a

og der gror ingen tanker i dets spor b



Rimstillingen er abab, dvs. fletrim. Hvis den var aabbcc, osv. er der tale om tætrim (eller kupletter)



Symbol:

I litterær sammenhæng ord, farver eller sætninger, der læses både bogstaveligt og overført på samme tid. hverdagen er fuld af symboler, fx hajtænder og lyskurve i trafikken.



Verslinie:

Se på strofe længere oppe (Strofe/rimstilling) det består af 4 verslinier