t

Forside     Studienoter     Quiz     Forum     Aktier     Links     Nyheder     Jokes     Kontakt

 

Købeloven

Generelt
Hvad er et køb?

Defination
Sælgeren sælger en løsøregenstand til køber, der betaler sælgeren for varen.
Bytte betragtes også som et køb.

Lovens område
Købeloven dækker kun løsøre. Dvs. det løse vi ejer – i modsætning til fast ejendom og fordringer.

Købelovens systematik
De fleste love i købeloven er deklaratoriske, dvs. fravigelige.
Dog er de fleste love i forbrugerkøb præceptive for at beskytte forbrugeren.

Sondringer
Købeloven sondrer imellem de tre nedenstående købstyper. Det er meget vigtigt at fastslå, hvilken
køb du har meget at gøre.

1. Handelskøb
2. Civilt køb
3. Forbrugerkøb

Købstyper
Der findes fire forskellige købstyper. Det er også meget vigtigt at fastslå, hvilken købstype du har
med at gøre.

Specieskøb        Køber har udvalgt art + genstand(e)

Genuskøb          Køber har udvalgt art, men sælger vælger selv genstanden inden for arten

Bestillingskøb   Genuskøb, som efterhånden, som forarbejdningen skrider frem omdannes til
                          specieskøb

Fixkøb              Køber fastlægger leveringsdato ved køb.
                         Enhver forsinkelse er væsentlig, også i forbruger- og civilkøb.

Parternes forpligtelser
Sælgers pligter
Sælger er forpligtet til at levere på rette tid, sted, i rette kvalitet og kvantitet og til den korrekte
person.

Tid
Der skal leveres på rette tid. Hvis intet er aftalt, skal der leveres på købers påkrav.
(Købeloven § 12 – se også § 13 og §§ 68-69)

Sted – Aftale/sædvane
Definition
Leveringssted:
Risikoovergang: Omk.
overgang
Afhentningskøb
Køber skal inden for sælgers
plads afhente varen
Når varen er ”gået over
disken”
Samme sted Samme sted
Udbringelseskøb
Sælger skal pga. aftale eller
kutyme bringe varer ud inden
for sin plads
Overgivelse til køber Samme sted Samme sted
Forsendelseskøb - Land
Sælger og køber bor på hver
sin plads. Ifølge aftale eller
kutyme skal sælger forsende
varen
til køber:
Ved overgivelse til 1.
fremmede (selvstændige)
fragtfører, som har til
hensigt at fragte varen ud af
pladsen
Samme sted Samme sted
Forsendelseskøb – Sø Når varen er gået sikkert
over skibssiden
Samme sted Samme sted

 

Købelovens transportklausuler

Dansk ret
Definition Leveringssted Risiko-
Overgang
Omk.
overgang
FOB – Sø (§ 62)
Frit ombord
FOB-havn, dvs. når varen
er gået sikkert over
skibssiden
Samme sted Samme sted
FRANCO (§ 65)
Leveret eller frit
Franco-stedet Samme sted Samme sted
CF/CIF (§§ 63-64)
Kun omkostningsklausuler
1. fremmede fragtfører
eller over skibssiden
Samme sted CF/CIF stedet

 

Risikoovergang
Hovedregel
Levering og risiko følges ad. Indtil levering bærer sælger risikoen for salgsgenstandens hændelige
undergang eller forringelse. Efter levering bærer køberen risikoen

At noget er hændeligt vil sige, at sælgers og dennes folk ikke har skyld, ligesom købers og dennes
folk ej heller har skyld.

Undtagelse 1
SAS-regelen (Købeloven § 17 stk.2)
Følgende betingelser skal alle være opfyldte (gælder ikke i forbrugerkøb) for at risikoen kan gå over
på køber, selv om levering endnu ikke har fundet sted:

1) Specieskøb
2) Afhentningskøb
3) Spillerum
4) Sælger er klar til at levere
5) Handelskøb eller civilkøb

Undtagelse 2
Købers fordringshavermora. Risikoen går over på køber på den aftalte leveringsdag, hvis der er købt
species eller udskilt genus (aftale med køber er ikke nødvendig).

Sælgers misligholdelse

Definition – forsinkelse med levering
Forsinket levering.
Total udeblivelse

Forsinkelsen må ikke bero på købers skyld/risiko.

Købers beføjelser ved forsinket levering
Hvis sælger leverer forsinket har køber 3 valgmuligheder.

1. Køber fastholder købet (Købeloven § 21 stk.1)
Hovedregel: Kan altid bruges (DL. 5-1-2 (Aftaler skal holdes))
U1: Species (hvis varen er gået til grunde)
U2: Genus (artsumulighed/økonomisk umulighed)

2. Køber hæver købet
Civilkøb            Væsentlig forsinkelse (Købeloven § 21 stk.3 – jvf. stk.1)
Handelskøb       Her er enhver forsinkelse væsentlig, med mindre det kun er en lille del af det
                         solgte, som er forsinket (Købeloven § 21 stk.3)
Fixkøb              Enhver forsinkelse væsentlig – køber har betinget opfyldelsen nøjagtig til
                         bestemt tid (Købeloven § 21 stk.2 in fine)
Forbrugerkøb   Væsentlig forsinkelse (Købeloven § 74)

3. Køber kræver erstatning (kan kombineres med øvrige beføjelser)
Grundbetingelser
          a) Sælger er ansvarlig
          b) Køber har lidt et tab
          (se endvidere erstatning uden for kontraktforhold)

Species-sælgers forsinkelse
     Hovedregel: Culpa med omvendt bevisbyrde (Købeloven § 23)

Genus-sælgers forsinkelse (Købeloven § 24)
     Hovedregel: Sælger er altid ansvarlig (objektiv ansvar)
          U1: Sælger har forbeholdt sig ansvarsfrihed
          U2: Sælger kan påberåbe sig force majeure (alle 3 skal være opfyldt)
                 a) umulighed (artsumulighed/økonomisk umulighed)
                 b) sælger kunne ikke tage det i betragtning
                 c) force majeure begivenheder (generalstrejker, naturkatastrofer og krig)

Erstatningens størrelse
Køber har valgfrihed mellem:
     - Positiv opfyldelsesinteresse (erstatning for tabt avance)
     - Negative kontraktsinteresse (kun dækning for omkostning)

Fastholde: Tidsinteressen (driftstab/leje m.v.)
Hæve: Prisdifferencen (Købeloven § 25)

Sælger leveret mangelfuldt
Der foreligger en mangel, hvis salgsgenstanden ikke svarer til, hvad der er aftalt eller med rette er
forudsat af køberen. Desuden er det aftalens indhold og kutymer inden for branchen, der er
afgørende for, om der er en mangel ved varen.

Species – Varen er af en anden beskaffenhed end den udpegede (Købeloven § 42)
Genus – Varen er ikke af gængs kvalitet (Købeloven § 43)

Omstændigheder som udelukker køber for at påberåbe sig mangelsbeføjelser

1. Køber kan som hovedregel ikke påberåbe sig kendte synlige mangler (undersøgelsespligten)
    (Købeloven § 47)

2. Auktionssalg (Købeloven § 48)
          Hovedregel: Køber kan ikke påberåbe sig mangelbeføjelser
                    1) U1: Hvis genstanden er fejlopråbt
                    2) U2: Sælger har handlet svinagtig – fx løjet om varens beskaffenhed
                    3) U3: Handlende, der sælger deres varer ved auktion - her kan køber gå tilbage til de
                        handlende (professionelle)

3. Sælger har taget forbehold
          b) Handels- og civilkøb 􀃎 forbehold – det vil sige, at varen er solgt som afprøvet og
              beset, og derfor uden ansvar for sælger.
          c) Forbrugerkøb 􀃎 forbudt at fraskrive sig ansvaret (købt som beset etc)

4. Manglen skyldes købers forhold

Købers beføjelser hvis overnævnte forbehold ikke er til stede
Køber kan frit vælge imellem 6 forskellige misligholdelsesbeføjelser (økseslag).

1. Forholdsmæssige afslag
    Køber kan forlange et forholdsmæssigt afslag ved enhver mangel, dog ikke rene bagateller.

    Specieskøb – Købeloven § 42 stk.1
    Genuskøb – Købeloven § 32 stk.1 og 2

2. Hæve handlen
    Køber kan hæve handlen, hvis der foreligger en væsentlig mangel. Dette gælder også i
    handelskøb.

    Køber kan dog ALTID hæve hvis sælger har handlet enten:
           a) svinagtigt
           b) eller genussælgeren kendte manglen

   Specieskøb – Købeloven § 42 stk.1
   Genuskøb – Købeloven § 32 stk.1 og 2

3. Kræve omlevering (genuskøb)
    Køber hæver købet og kræver erstatningsvarer.

    Der skal være tale om en væsentlig mangel.
    Dog kan det i nogen tilfælde være umuligt at kræve omlevering (arts- eller økonomisk
    umulighed)

4. Kræve efterlevering
    Kvantitetsmangler.

   Hvor den leverede mængde er for lille, og køber må gå ud fra, at det som er leveret er ment
   som en fuldstændig opfyldelse af handlen – dvs. sælgeren tror, at han leverer det hele.
   ELLERS er det forsinkelse, og skal behandles sådan!

5. Kræve afhjælpning (reparation)
    Reparationer uden for forbrugerkøb.

   Hovedregel: Køber kan IKKE kræve afhjælpning.
   U1: Bestillingskøb
   U2: Forbrugerkøb (Købeloven § 78 stk.1)

6. Kræve erstatning
    Grundbetingelser:
           a) Sælger er ansvarlig
           b) Køber har lidt et tab
               (se endvidere erstatning uden for kontraktforhold)

Speciessælgers ansvar (Købeloven § 42 stk. 2) (CULPA)
Oprindelige mangler:
          a) Genstanden savner egenskab, der er tilsikrede (garanti)
          b) Sælger har tilsidesat sin loyale oplysningspligt
          c) Ved sælgers svig: altid ansvarlig

Efterfølgende mangler (produktionsfejl, emballagefejl)
          a) Sælger ansvarlig efter culpa-regel
          b) Ved sælgers svig: altid ansvarlig

Genussælgers ansvar (Købeloven § 43 stk.3 (jf. § 24))
         Hovedregel: Sælger er altid ansvarlig (objektiv ansvar)
                 U1: Sælger har forbeholdt sig ansvarsfrihed
                 U2: Sælger kan påberåbe sig force majeure (alle 3 skal være opfyldt)
                        a) umulighed (artsumulighed/økonomisk umulighed)
                        b) sælger kunne ikke tage det i betragtning
                        c) force majeure begivenheder (generalstrejker, naturkatastrofer og krig)

 

Erstatningens størrelse
Køber har valgfrihed mellem:
- Positiv opfyldelsesinteresse (erstatning for tabt avance)
- Negative kontraktsinteresse (kun dækning for omkostning)

Fastholde: Tidsinteressen (driftstab/leje m.v.)
Hæve: Prisdifferencen (Købeloven § 25)

Reklamationsregler
Handelskøb (Købeloven § 51)
Reklameration i handelskøb skal ske straks (1 dag)!
Reklamerationsfristen beregnes fra det tidspunkt, da køberen har eller burde have opdaget manglen.
Derfor laver man indgangskontrol (husk opgaven om FDB og dadlerne!).

Købeloven § 51 tilsidesættes dog, hvis sælgeren har handlet svinagtig eller groft uagtsomt. Da
fortaber køber aldrig retten til at påberåbe sig manglen (Købeloven § 53).

Civilkøb
Rimelig tid 2-3

Forbrugerkøb
Reklameration i forbrugerkøb skal ske senest efter 2 måneder!

 

Forslag til fremgangsmetode

Sælgers vanhjemmel
Ved aftalens indgåelse regner køberen med at få overdraget ejendomsretten til det købte. Hvis
køberen ikke opnår den tilsagte rettighed, fordi sælgeren helt eller delvis mangler ret til at råde over
salgsgenstanden, foreligger der misligholdelse i form af vanhjemmel.

Fuldstændig vanhjemmel
Sælger råder over en salgsgenstand, som han ikke ejeren. Dvs. en ting der er frastjålet ejeren.

Oprindelig ejer Sælger Køber
F.eks. Udlåner F.eks. en tyv, låner,  
Leaser forvarer mv.  

Delvis vanhjemmel
Delvis vanhjemmel er straks lidt mere kompliceret. Her omhandler det typisk en panthaver, en ejer
og en køber

A B C
F.eks. en Panthaver eller
ejendomsforbeholder
Ejer/sælger Køber
Begrænset rettighedshaver
over genstanden.
Skal respektere A’s
tingslige ret
 

I denne situation har ejeren pantsat hans bil hos en panthaver. Alligevel videresælger ejeren den
pantsatte bil til køberen.

Sælgers erstatningspligt (Købeloven § 59)
Sælger har objekt ansvar. Dvs. at selvom genstanden er blevet solgt uden hans viden kan køberen
som hovedregel ALTID kræve skadeserstatning af sælgeren!

Den eneste undtagelse er hvis køberen var i ond tro da han indgik handlen!

Købers misligholdelse
Købers aktuelle misligholdelse med betalingen (Købeloven §§ 28-30)
     • Købers manglende betalingsevne – anticiperet misligholdelse (Købeloven §§ 39-41)
     • Købers fordringshavermora (§§ 33-37)

Forsinkelse med betalingssummen

Definition – forsinkelse med levering
Forsinket levering.
Total udeblivelse

Forsinkelsen må ikke bero på sælgers skyld/risiko.

Sælger kan frit vælge imellem følgende 3 misligholdelsesbeføjelser.

1. Sælger fastholder
Hovedregel: Altid
U1: Force majure

2. Hæve handlen
Sælger kan hæve handlen, hvis der foreligger en væsentlig forsinkelse.
Ved handelskøb er enhver forsinkelse væsentlig.

Hovedregel: Altid ved væsentlig forsinkelse
U1: Der kan ikke hæves, hvis varen er overgivet fysisk faktisk til køber (» kreditkøb)

Sælger kræver erstatning
Hovedregel: Altid
U1: Køber har forbeholdt sig ansvarsfrihed (tåbeligt)
U2: Force majure

Sælger kan kræve prisdifferencen dækket efter § 30 stk. 1.
U1: Sælger har foretaget selvhjælpssalg (solgt på forsvarlig måde inden for rimelig
tid)

Hvis sælger vælger at fastholde købet, kan han kræve købesum og renter indtil betalingen
sker jævnfør Renteloven § 3.

NB! Husk reklamationsregler! (Købeloven §§ 31 og 32)
» reklamere rettidig og på korrekt måde (handelskøb: straks)

Købers manglende betalingsevne – anticiperet misligholdelse
Efter købsaftalens indgåelse kan der indtræde forhold, som medfører, at det må anses for
sandsynligt, at køberens evne til at betale købesummen rettidigt svigter.
Da betalingstiden endnu ikke er kommet, er der ikke indtrådt aktuel misligholdelse, men der er tale
om anticiperet misligholdelse (anticipere = forvente)

Sælger kan derfor benytte sig af følgende retsværn til at beskytte sig.

Sælgers standsningsret
Sælgers standsningsret er de beføjelser, som han kan gøre gældende FØR FYSISK FAKTISK
overgivelse af salgsgenstanden til køber.

1. Tilbageholdelsesret (Købeloven § 39)
Kontant køb: Sælger kan altid holde varen tilbage indtil han får betaling (§ 14)
Kreditkøb: Sælger kan ikke holde varen tilbage

2. Standsningsret (Købeloven § 39)
Sælger kan standse godset FØR FYSISK FAKTISK OVERGIVELSE til køber eller
købers folk. Dette betyder altså, at sælger godt kan standse leveringen selvom han har
overgivet til fremmed fragtfører, blot før fragtføreren overdrager varerne til køber.

3. Udtagelsesret (Købeloven § 41)
Sælger kan efter fysisk overgivelse til købers konkursbo, og købesummen ikke er betalt,
kræve salgsgenstanden tilbage, hvis følgende betingelse er opfyldt:
- Sælger er i god tro, og vidste ikke eller burde ikke vide, at køber er gået konkurs

4. Hæve købet
Hovedregel: Sælger kan altid hæve købet når leveringstiden er indtrådt
          U1: Køber eller hans bo stiller betryggende sikkerhed for betalingen (§ 39)

Sælger kan hæve før leveringstiden, hvis boet meddeler, at de ikke agter at indtræde i
købet (§ Købeloven 41).

Købers fordringshavermora (§§ 33-37)

Betingelserne for fordringshavermora
1. Rendyrket fordringshavermora – Køber betaler, men afhenter ikke salgsgenstanden
2. Købers skyld, at salgsgenstanden ikke er leveret – fx køber har undladt at hente varen

Risiko overgang
• Specieskøb: Risikoen overgår til køber ved leveringstidspunktet jf. § 37
• Genuskøb: Risikoen overgår kun hvis varen er blevet udskilt (fx markeret – aftale med
køber er ikke nødvendig som i alm. udskillelse)

Forpligtelser og rettigheder
1. Sælgers omsorgspligt

Sælger er ifølge § 33 forpligtet til at drage omsorg for varen for købers regning – indtil
forsinkelsen ophører eller sælger ophæver købet jf. § 28.

Bestemmelsen pålægger sælgeren at træffe foransvarlige foranstaltninger til
salgsgenstandens opbevaring for købers regning jf. §36.

2. Sælgers salgspligt
Hvis salgsgenstanden hurtigt vil fordærve, eller dens opbevaring vil medføre
uforholdsmæssigt store omkostninger har sælgeren en salgspligt for købers regning § 35

3. Sælgers salgsret og prisgivelsesret
Sælger har ifølge § 37 salgsret, hvis
- sælger har forgæves opfordret køber til at afhente varen
- sælger ikke uden væsentlig omkostning kan fortsætte opbevaring af varen

Prisgivelsesret
Sælger har ret til at bortskaffe genstanden, hvis den ikke kan sælges, eller at et evt. salg
ikke er profitable (Købeloven § 34)

4. Sælgers ret til erstatning
Sælger kan kræve erstatning, hvis køberens forsinkelse har påført ham udgifter til
genstandens opbevaring eller anden forøget omkostning (Købeloven § 36)

Købers beskyttelse overfor sælgers kreditor
1. Species
Købers ejendomsret er beskyttet allerede fra aftalens indgåelse. Dette betyder at
sælgers kreditor ikke kan tilegne sig speciesvarer selvom de står på sælgers lager.

2. Genus
Køber har først beskyttelse overfor sælgers kreditor ved bindende individualisering.
Dvs. at en af følgende ting er sket:
     a. Udskillelse af varer (meddelt køber)
     b. Køber har modtaget beskrivelse af varen.
     c. Bestillelseskøb
     d. Varen er afsendt for købers regning og risiko

 

Tilbage

 


News menu
mfksfkskdskdls
lskfslkflskflskflsk
kslfkskfskflsklskdf
lskfskfjsjfsjfshfs
sklfskfjskfjskfjksajf
sfksjfksjfksjf
sfkjsfhsjfsjfhsaj

© Copyright by La-V.dk